Undervisningsmiljøundersøgelser
MG 2011

Undersøgelsen
Der er blevet foretaget undersøgelser i alle klasser. Undersøgelsen er gennemført som tre selvstændige undersøgelser på hvert klassetrin for at kunne skelne mellem de tre klassetrin. Det skal dog bemærkes, at elevsvarene ikke udviser markante forskelle mellem 1., 2. og 3.g. 
Svarprocenten ligger omkring 80%. Dog ligger den for 1.g på kun 75%, da en hel klasse ikke har besvaret. Undersøgelsen på Fronter rummer ikke mulighed for krydstabulering, hvorfor sammenskrivningen behandler hvert spørgsmål for sig. 
Generelt set deler besvarelserne sig i et stort flertal på 75-80% og et mindretal på 20-25%.
I beskrivelsen nedenfor er der således ikke tale om 2 afgrænede elevgrupper, men udelukkende flertal og mindretal inden for hvert spørgsmål.

Undersøgelsens resultat i store træk
Det store flertal bruger 7-15 timer ugentligt på lektier, de afleverer stort set til tiden og føler, at de faglige udfordringer er passende. De har det godt socialt, trives, og har ikke overvejet at afbryde deres uddannelse på MG. 
Tilfredsheden med undervisningen er meget stor: flertallet er tilfreds/meget tilfreds, mindretallet er hverken/eller, mens en meget lille gruppe på under 2% er decideret utilfredse.
Stort set alle elever er tilfredse eller meget tilfredse med de sociale aktiviteter på skolen. 
Flertallet har under 10 timers erhvervsarbejde og bruger under 7 timer pr. uge til fysisk udfoldelse.
80% føler sig ”ofte” eller ”af og til” stresset (ca. 25% er ofte stresset – i 3.g er det 38,8%, der ofte er stresset og ca. 55%, der angiver, at de af og til er stresset, dvs. i alt 93,8% af vores elever).  
Mindretallet har overvejet at gå ud af skolen. Hovedårsagerne angiver eleverne som fagligt pres/stress eller personlige problemer eller sociale problemer i klassen. 
Stort set alle elever vurderer, at forholdet mellem lærere og elever er godt eller endog meget godt.(20-25% af eleverne vurderer forholdet som meget godt, 75-80% vurderer det som godt).
Eleverne i 1.g beskriver deres lærere i overvejende positive vendinger. De enkelte negative bemærkninger, der er om lærerne, går på, at der er større afstand mellem lærere og elever på gymnasiet end i folkeskolen.
I 3.g er der flere negative bemærkninger, der overvejende går på bedømmelse (og begrundelser for karakterne) og på kommunikationen mellem lærere og elever. Men der er stadig langt mellem de negative bemærkninger.
Næsten alle elever er meget positive over for deres egen indsats: ca. 75% vurderer indsatsen som ”moderat” mens ca. 25% vurderer sig selv som ”meget aktiv”.
Også forholdet mellem skolens øvrige ansatte og eleverne får den samme positive vurdering, selvom det bemærkes en del steder, at kommunikationen mellem eleverne og det tekniske personale kan forbedres en del. Kantinens medarbejdere får til gengæld meget stor ros!
82,1% svarer nej til at de har oplevet at føle sig uværdigt behandlet af en ansat på MG, 17,1 % svarer ja til dette spørgsmål.
Kommentarerne i 1g går på både lærere og øvrige ansatte. Kritikken går mere på måden, der kommunikeres på (”tonen”) end selve indholdet. 
Forholdet mellem lærere og elever bliver bedre i løbet af 2. og 3.g, hvor eleverne i højere grad bemærker, at lærerne betragter dem som voksne og at kommunikationen forløber fint – ”med en twist af humor”, som en bemærker. 
Skolens information til eleverne får en lidt blandet vurdering. Flertallet synes informationerne er tilstrækkelige, men procentsatsen er nede under 70%, som er tilfredse eller meget tilfredse. Dog er antallet af direkte utilfredse på under 10%. 
I 1.g angiver halvdelen, at opgaverne er jævnt fordelt, den anden halvdel synes det modsatte.
I 2. og 3.g angiver mindretallet, at der sker ændringer i planlægningen med urimelig kort frist.
Flertallet i 2.og 3.g angiver dog, at de synes at opgaverne er fordelt jævnt hen over året. 
Elevrådet vurderes med kun få besvarelser helt i top og helt i bund. Her svarer under 5%, at de er ”meget tilfredse”, men flertallet er dog ”tilfreds” eller ”hverken/eller”. 10-15% er direkte utilfredse med elevrådet.
Eleverne har forskellige forklaringer på, hvorfor engagementet omkring elevrådet ikke er større: manglende tid, manglende interesse er de gennemgående forklaringer. 
Studievejledningen vurderes også med kun få besvarelser helt i top og bund: 5-10% er ”meget tilfredse”, flertallet på omkring 80% er ”tilfreds” eller ”hverken/eller”. 5-10% er direkte utilfredse med studievejledningen på MG. 
Mentorordningen er vanskelig at bedømme ud fra spørgeskemaet, idet flertallet ikke har benyttet sig af ordningen. Mindretallet med mentorstøtte er til gengæld alle tilfredse eller meget tilfredse. 
Op imod 80% af vores elever vil tage en videregående uddannelse efter gymnasiet. Halvdelen en mellemlang og den anden halvdel en lang videregående. Korte videregående uddannelser er ikke populære. Flertallet søger væk fra Lolland-Falster for at få en uddannelse. 
Spørgsmålet om forældrebaggrund var desværre formuleret, så der ikke var flere svarmuligheder. Der kan derfor ikke konkluderes noget entydigt om, hvorvidt vores elever kommer fra ”gymnasiefremmede miljøer” eller ikke. Dette bør tage op i en ny undersøgelse.
Der bliver også spurgt til lokaler m.m. Elevernes svar er meget forskellige, men gennemgående ønsker eleverne flere rum, hvor de kan fordybe sig og en billigere og sundere kantine.
Den samlede ”karakter” til Maribo Gymnasium lyder på mellem 9,1 og 9,3 efter 12-skalaen. 

/LJ