Studie- og ordensregler på Maribo Gymnasium
Maribo Gymnasiums værdigrundlag bygger på ideen om, at et trygt og udfordrende gymnasiemiljø, baseret på tillid og gensidig respekt, giver det største engagement og udbytte af gymnasieundervisningen.
Studie- og ordensreglerne skal understøtte denne forventning og sikre både personlig udvikling og en studentereksamen.

1.    Ordensregler
Det forventes at eleverne møder interesseret og forberedt til undervisningen
Medstuderende og ansatte skal omgås med tolerance og respekt.
Bygninger og inventar skal bruges aktivt og således at det ikke lider skade og altid er klar til brug for andre.
Alle er forpligtigede til at opføre sig ordentligt og tage hensyn til andre. Rektor har pligt til at påtale overtrædelser af ovenstående. Gentagelsestilfælde eller grove overtrædelser kan medføre bortvisning.
Særlige forhold:

  • Der er rygeforbud i alle gymnasiets lokaler.
  • Der må ikke indtages alkohol eller andre rusmidler på gymnasiet eller når man repræsenterer gymnasiet. Der gælder særlige regler for fester vedr. alkohol. Se Alkohol- og rusmiddelpolitik og Studietursregler (bilag)
  • Spisning foregår kun i kantinearealet, hvor der er selvafrydning. I undervisningslokaler er det tilladt at medbringe vand.
  • Enhver rydder op efter sig selv.
  • Mobiltelefoner må ikke anvendes, når man deltager i undervisning eller prøver.

2.    Møde og afleveringspligt

2.1    Eleverne skal møde til tiden til undervisningen og aflevere skriftlige opgaver til aftalt tid.

             *  Elever skal i Ludus notere årsag, hvis de ikke har deltaget i timerne.

2.2    Elever, der forsømmer advares mundtligt af kontoret når forsømmelserne overstiger 10%  af  årets samlede undervisningstimer og når forsømmelserne overstiger 15% af enkelte fags samlede undervisningstimer.

  • Hvis forsømmelserne fortsætter og ikke begrundes på tilfredsstillende måde advarer kontoret eleven skriftligt, om at forsømmelserne skal ophøre.  
  •  Hvis forsømmelserne fortsætter efter at eleven har modtaget et skriftligt varsel, erklæres eleven ikke studieaktiv. (se pkt. 2.4 – ikke studieaktiv)

2.3   Manglende skriftlige afleveringer:

  • Første gang en elev ikke afleverer skriftlige opgaver til tiden, skal læreren påtale dette og aftale en ny afleveringsfrist. Hvis sygdom forhindrer en elev i at aflevere en skriftlig opgave rettidigt, afleveres opgaven, så snart eleven er rask eller efter aftale med læreren.
  • Hvis en elev mangler 2 eller flere afleveringer i et fag advares eleven mundtligt.
  • Hvis de manglende opgaver ikke afleveres og eleven mangler yderligere 2 eller flere opgaver advares eleven skriftligt af kontoret.
  • Elever, der igen forsømmer afleveringer efter et skriftligt varsel, erklæres "ikke studieaktiv”:

2.4   Ikke studieaktiv:

  • Elever over 18 år: SU får besked, hvorefter udbetaling sættes i bero indtil eleven har afleveret de manglende opgaver og igen følger undervisningen tilfredsstillende.
  • Elever under 18 år indkaldes til møde sammen med sine forældre, således at vilkårene for fortsat skolegang kan aftales.

2.5    Fortsatte forsømmelser:

Hvis fraværet og/eller manglende afleveringer fortsætter efter at eleven er erklæret ikke studieaktiv, skal eleven til eksamen i alle fag, der afsluttes pågældende år. Hvis forsømmelserne herefter fortsætter mister eleven retten til at modtage undervisning og kan kun gå til eksamen som selvstuderende. 

2.6   Indsigelsesret:

  • Eleven har altid indsigelsesret, og får en tidsfrist for at forklare sig yderligere, før rektor træffer beslutning om eksamen i alle fag eller udelukkelse fra undervisningen. Elever har efterfølgende 14 dages frist til skriftligt at klage over rektors afgørelse. Rektor skal sørge for, at sådanne klager indsendes til Undervisningsministeriet til endelig afgørelse.
  • Elever er altid velkommen til at bede elevrådet støtte sig i samtale med rektor, hvis de er i tvivl om hvorvidt de bliver behandlet korrekt og retfærdigt. Henvendelse til elevrådsformand. I forbindelse med en skriftlig advarsel og andre sanktioner, tilbydes eleven en støttesamtale med vejlederen.
  • I forbindelse med meget fravær kan rektor kan dispensere for fraværet, hvis elevens skønnes at kunne gennemføre skoleåret. Hvis sygdommen er længerevarende eller tilbagevendende kan rektor forlange en lægeerklæring (betales af eleven)

Øvrige forhold:
Parkering: Cykler anbringes i skolegården, således at der altid er fri passage for andre. Biler henvises til offentlige parkeringspladser. Kun gæster må benytte gæsteparkering ved kontoret.
Bøger: Eleverne får udleveret bøger til lån. Leveres bøgerne ikke tilbage, skal de erstattes. Eksamensbevis udleveres ikke, før alle bøger er afleveret.
Arrangementer på gymnasiet: Der må meget gerne laves arrangementer på skolen i og efter skoletid. Det skal altid ske efter vedtagelse i Fællesudvalg (FU) eller med rektors tilladelse. Rektor skal også godkende arrangementer i gymnasiets navn.
Snyd: Ved snyd forstås gengivelse af passager af andre forfatteres arbejde, som man udgiver for at være ens eget (uretmæssig afskrift). Sanktion: Skriftlig advarsel og bortvisning i gentagelsestilfælde (dog altid efter rektors vurdering i den konkrete sag og efter, at elevens har haft mulighed for at udtale sig)
Overtrædelse af skolens ordensregler kan påtales af enhver ansat på skolen. Grove eller gentagne overtrædelser meddeles til rektor, som tager stilling til konsekvenserne af overtrædelsen i henhold til Gymnasiebekendtgørelsen.

Studie- og ordensreglerne bygger på Bekendtgørelse 1222 af 4. december 2006 om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25217

Bilag 1. Alkohol-/Rusmiddelpolitik for Maribo Gymnasium 

Målgruppe:
Elever på Maribo Gymnasium 

Mål:
At elevernes rusmiddelforbrug og – mønster ikke kommer til at optræde som en barriere for at opnå et maksimalt fagligt - og trivselsmæssigt udbytte af uddannelsen. 

Politik:
På Maribo Gymnasium lægger vi vægt på, at eleverne gennem et rummeligt fællesskab samt demokratisk medbestemmelse og ansvar udvikler gensidig respekt, tolerance, selvstændighed og engagement i skole- og samfundslivet.
En forudsætning for at kunne opfylde ovennævnte målsætning er, at lærere og elever føler ansvar over for hinanden og handler konstruktivt, hvis der opstår problemer, som kan hæmme opfyldelsen af vores målsætning. Skolen skal være ramme om et positivt socialt fællesskab og en positiv udfoldelse af ungdomskulturen.
Bliver elever eller lærere opmærksomme på en elev, som har problemer med brug af alkohol eller andre rusmidler, bør vejlederen som er tilknyttet eleven kontaktes, og vedkommende tager da en samtale med den pågældende. Vejlederen har tavshedspligt og kan yderligere henvise til forskellige instanser, hvor pågældende elev kan få råd og vejledning i relation til sit misbrugsproblem.

Regler: 

  1. Der må ikke nydes alkohol eller andre former for rusmidler i undervisningstiden.
  2. Elever må ikke møde berusede eller alkoholpåvirkede til undervisningen. 

Hvis ovennævnte forbud overskrides, hjemsendes eleven i en eller flere dage og indkaldes samtidig til samtale med rektor og efterfølgende med studievejlederen, som yderligere kan henvise til forskellige instanser, hvor pågældende elev kan få råd og vejledning, hvis der er tale om et generelt misbrugsproblem. 

3.  Der må ikke medbringes og indtages euforiserende stoffer på skolen, heller ikke ved fester. Der kan blive foretaget personlige narkotests til fester. 
Overtrædelse af denne regel medfører samtale med rektor og normalt bortvisning fra skolen i 2 dage. Eleven skal efterfølgende deltage i en samtale med vejlederen.
I grovere tilfælde og ved salg af rusmidler, vil der normalt være tale om øjeblikkelig og permanent bortvisning.

        4. Ved fester kan der efter aftale med rektor udskænkes alm. øl og alkoholholdige drikke med max. 5,5 %. De må ikke skænkes for berusede elever, som i stedet hjælpes hjem. 

Fra skolens side vil vi gøre alt for at støtte en elev med misbrugsproblemer i at komme ud af problemet, så eleven kan gennemføre uddannelsen på tilfredsstillende måde. 

Skolens ordensregler gælder også, hvis skolens undervisning foregår på andre lokaliteter end skolens område.

Bilag 2. Alkohol- og rusmiddelpolitik i forbindelse med studietur 

Vedr. ekskursioner og studierejser:

  •  Ekskursioner og studierejser er undervisning, hvorfor Maribo Gymnasiums alkohol- og rusmiddelpolitik også gælder i disse tilfælde. Studieturene er også fritid til oplevelse af ny kultur samt hygge og socialt fællesskab i klassen inden for alkoholpolitikkens rammer. Der kan således nydes begrænset mængde alkohol, efter aftale, udenfor det egentlige undervisningsprogram:
  • §  Der aftales ordensregler mellem lærer og elever på hver enkelt tur, dog gælder flg. regler, der skal sikre samme elevdeltagelse i det faglige program som i undervisningen på gymnasiet:
  • Reglerne håndhæves af studierejselærerne, som underretter rektor, hvis der opstår problemer.
  • Hvis elever ikke går på Maribo Gymnasium længere, kan de heller ikke deltage i studieturen. Indbetalte beløb kan ikke refunderes. 
  • Berusede elever hjemsendes øjeblikkeligt. Forældre til elever under 18 år - skal gøres bekendt med denne alkoholpolitik og skrive under på, at elever hjemsendes for egen regning, hvis bestemmelserne overtrædes.[1]
  • Der må ikke holdes fest eller gås i byen om natten, så eleverne ikke er udhvilede næste dag.
  • Ordensregler skal indeholde aftale om, hvordan der kan gås i byen samt om hjemkomst tid til hotellet. 

Jeg/vi bekræfter med vores underskrift, at vi er gjort bekendt med, at elever kan sendes hjem fra studierejser på egen regning, hvis ovenstående bestemmelser overtrædes.

(Kan underskrives af eleven selv, hvis denne er fyldt 18 år). 

Klasse: 

Dato:                                             

Forældreunderskrift:                                                         Elevunderskrift:


[1] Ekskursionsprogrammet afbrydes ikke for de øvrige elever, men pågældende elev sættes på nærmeste sikre transportmiddel til Danmark – uden hensyn til pris, med mindre forældre vælger at afhente. Hvis rektor eller en anden lærer skal tilkaldes for at følgeeleven hjem, påhviler denne udgift også eleven.